×
Guides

5 fede tips til iPhone

1. Lav flere fingeraftryk af samme finger

TouchID er en fed feature, og den virker bedre end de fleste af konkurrenternes tilsvarende løsninger. Men den kan faktisk blive endnu hurtigere ved et simpelt trick: opret den samme finger flere gange – vi lover, at det betyder både mere præcist og hurtigere genkendelse af aftrykket.

2. Køb en iPad oplader

Hvis du i forvejen har en iPad, så prøv at oplade din telefon med den – du vil opdage, at den tid det tager at oplade telefonen er væsentlig reduceret. Hvis du ikke har en iPad, så kan du evt. købe en iPad oplader til din iPhone. Den er ikke specielt dyr, og Apple har bekræftet, at der ikke er problemer i at bruge den større oplader.

3. Luk flere programmer på samme tid

Du har sikkert prøvet at lukke et program ved at dobbeltklikke på hjem-knappen og svipe op på det program, du vil lukke. Men vidste du, at du kan lukke flere programmer på samme tid ved simpelthen at bruge flere fingre og ”tage fat” i flere programmer på samme tid? Det sparer tid hvis du vil have lukket apps der bruger strøm og hukommelse.

4. Lav dine egne vibrationer

Det kan være smart at have telefonen på lydløs i lommen, hvis du venter et vigtigt opkald, men er et sted hvor ringetonen vil være et problem. Men hvordan kan du vide, om det så også ER det opkald, du venter på? Simpelt: Du laver en specifik vibration, der knyttes til den specifikke kontakt, så du ved når det er tid at tage telefonen.

Du finder menuen her: Indstillinger > Lyde

Her vælger du eksempelvis ”Ringetone”, trykker på ”Vibration” og vælger ”Opret ny vibration”.

5. Få flashen til at blinke når du får en ny besked

Hvis du vil have en synlig besked om, at du har modtaget en sms, kan du få flash-dioden til at blinke, når du har ulæste sms’er. Du gør sådan:

Gå til Indstillinger > Generelt > tilgængelighed og vælg ”LED-blink til advarsler”.

Bemærk i øvrigt, at det kan gå ud over batterilevetiden.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.