×
Gadgets

BMWs nye brille giver bilister røntgensyn

BMW har benyttet biludstillingen Auto Shanghai til at løfte sløret for en Augmented Reality-brille, der er specielt rettet mod bilister. Brillen kobles sammen med bilens computer og giver føreren et væld af informationer, som projiceres op på virtuelle skærme, som kun han eller hun kan se.

En af de mange funktioner er “røntgensynet”, der gør det muligt at se gennem bilens karosseri ved hjælp af kameraer, der er placeret uden på bilen. Så kan man bl.a. se børn, hunde eller andre små objekter, der normalt er skjult. Man kan også lave den perfekte parallelparkering.

Der er naturligvis også mulighed for at få navigation, hvor brillerne projicerer navigationspile, der ser ud til at ligge på vejen foran dig. Og du kan få informationer om hastighed, interessepunkter, musik og meget, meget mere.

Systemet er udviklet specifikt til BMW Mini og er endnu kun på demostadiet. Der er endnu ingen oplysninger om, hvornår BMW er klar til at lancere systemet.

BMW har lavet AR-systemet i samarbejde med Quallcomm, der kendes for bl.a. processorer til Android-mobiler og -tablets. Brillen er da også baseret på Android-operativsystemet og har både wifi, Bluetooth og GPS-sensor indbygget.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.