Euro NCAP tester ikke alene bilers sikkerhed. I en separat test vurderer de også bilernes køreassistenter – og i denne er den kinesiske BYD Atto 3 dumpet med et brag. Den kommer ud af testen med 0 stjerner og bedømmelsen ‘kan ikke anbefales’.
Der er blevet testet adskillige biler gennem årene. Men reglerne er løbende blevet strammet og det er efter du nuværende, opdaterede regler, at Atto 3 dømmes ude. I alt der de testet fem modeller efter de seneste streamninger og BYD-modellen er den eneste, der ikke får mindst tre stjerner.
Men hvad er det så konkret, der går galt i Atto 3? Registreringen af, om førerens hænder er på rattet, var ikke tilstrækkelig robust, og bilen mistede point på dette område og for førerovervågning generelt.
Samtidig havde bilen udfordringer med at læse vejskilte. Blandt andet blev midlertidige hastighedhedsnedsættelser opfattet som permanente. Bilens evne til at reagere på og bremse for forhindringer lå også under mindstekravet.
“Systemet er generelt ikke anbefalet til motorvejsbrug,” konkluderes det i testen.
De dyre biler i top Ikke helt overaskende, men også betryggende, får man langt bedre køreassistenter i de dyrere modeller. Således kommer både BMW i5 og Mercedes C-klasse (ikke en elbil, red) ud af testen med fuldt hus i stjerner. Volvo EC40 og Volkswagen ID.7 må “nøjes” med tre ud af fire stjerner.
Herunder de fem modeller, der er testet med de nye strengere krav.
Model Assistentkompetence Safety Backup Samlet vurdering Mercedes C-klasse 85 % 97 % Meget god BMW i5 76 % 90 % Meget god Volkswagen ID.7 70 % 80 % God Volvo EC40 66 % 78 % God BYD Atto 3 55 % 35 % Kan ikke anbefales
(Kilde: Euro NCAP) Assistentkompentence handler, groft skitseret, om hvor godt systemet fungerer i samarbejde med bilens fører. Den vigtige Safety backup -vurderening er assistentsystemets evne til at læse trafikken og gribe ind, hvis der er brug for det. Det er her, Atto 3 virkelig halter efter de øvrige.
Alle de uddybede tests kan naturligvis findes hos Euro NCAP .