Danmark under hybridangreb – droner over militære lokaliteter i nat

Droner er igen blevet spottet over danske militæranlæg. Forsvaret bekræfter nattens observationer, men holder detaljerne skjult – midt i en uge, hvor Danmark officielt er blevet erklæret under hybridangreb.

Der har igen summet i nattehimlen. Forsvarskommandoen bekræfter, at droner igen løbet af natten er blevet observeret over flere af landets militære lokaliteter. Hvilke steder vil de ikke ud med – men i ugens løb har både Karup, Skrydstrup og Holstebro været nævnt. Samtidig er politiet flere gange rykket ud til meldinger om mystiske objekter på himlen.

“Forsvaret kan bekræfte, at der er blevet observeret droner ved flere af Forsvarets lokaliteter i nat. Flere kapaciteter var indsat. Forsvaret har ikke yderligere kommentarer på nuværende tidspunkt,” skriver Forsvarskommandoen.

 

Dermed fortsætter en uge, der har været præget af mystiske flyvende objekter, der forstyrrer både civile og militære aktiviteter. I mandags blev Københavns Lufthavn lukket i fire timer på grund af ulovlig droneflyvning. To dage senere måtte Aalborg Lufthavn følge trop. Også ved Esbjerg, Sønderborg og Skrydstrup har politiet rykket ud efter meldinger om droner, dog uden at lukke luftrummet.

Regeringen: Danmark er under hybridangreb

Tidligere på ugen satte statsminister Mette Frederiksen ord på situationen: Danmark er under hybridangreb. Hun pegede på, at målet er at skabe utryghed og splittelse – ikke nødvendigvis at ødelægge noget fysisk.

 

Dermed bliver dronerne et våben i en ny type krig: en, hvor usikkerhed og frygt er de vigtigste slagmarker.

Forsvaret og politiet arbejder tæt sammen om at afdække hændelserne, men indtil videre er der ingen offentlige spor, der peger på en gerningsmand.

 

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.