
Du kan stadig løse billet til Walt Disney Animation Studios seneste film, En forunderlig verden, i biograferne. På trods heraf, så kan Disney allerede løfte sløret for, at den får premiere på Disney+ lige i rette tid til juledagene, nemlig den 23. december.
Filmen tager seeren med på en færd dybt ind i uudforskede og uberegnelige områder, hvor fantastiske væsner venter på den legendariske familien Clade, en familie af opdagelsesrejsende, hvis uoverensstemmelser truer med at spænde ben for for den seneste – og langt mest afgørende – af deres missioner.
Læs også: Disney Sjov lukkes efter 31 år
Castet består af stemmer fra Jake Gyllenhaal (Spider-Man: Far from Home), Jaboukie Young-White (Only Murders in the Building), Gabrielle Union (Cheaper by the Dozen), Dennis Quaid (American Underdog) og Lucy Liu (Kung Fu Panda) med flere.
En forunderlig verden er instrueret af Don Hall, der tidligere har stået bag Raya og den sidste drage og Big Hero 6. Medinstruktur Qui Nguyen (Raya og den sidste drage) har også skrevet historien. Filmen er produceret af Roy Conli (To på flugt og Big Hero 6).
En forunderlig verden kan ses på Disney+ fra den 23. december.