×
Gadgets

Potteplanten der oplader din smartphone

Vi kan vel alle huske fysiktimen, hvor to kartofler oplyste en lille lyspære? En flok spanske iværksættere er gået skridtet videre; de har skabt en potteplante der kan oplade både smartphones og tablets ved hjælp af solens stråler.

Bioo Lite er en potteplante, der er udstyret med evnen til at omdanne fotosyntese til energi, der lagres i et batteri. Via fotosyntesen omdanner sollyset CO2 og vand til ilt og organisk stof. Bakterier i urtepotten nedbryder det organiske stof og frigiver elektroner, der – som i et almndeligt batteri – vandrer frem og tilbage mellem plus og minus og derved lagrer strøm.

Batteriet kan overføre strømmen til de elektriske enheder via et USB-stik, der er camoufleret som en sten.

Forskellige planter leverer forskellig energi – kaktusser kan ikke anbefales – men gennemsnitligt producerer planten strøm nok til at oplade en smartphone to til tre gange i døgnet. Bioo Lite leverer 3,5 volt og 500 milliampere, hvilket er lidt mindre end en USB 2.0-port (5 volt), så opladningen er ikke voldsomt hurtig. Til gengæld er den virkelig grøn!

Interessant er det også, om Arkyne Technologies kan opskalere teknologien. I en ikke så fjern fremtid kan du måske oplade din elbil ved at koble den til et træ.

Bioo Lite kan forudbestilles via crowdfunding-portalen Indiegogo. Den koster 99 euro – omkring 750 kroner – og forventes leveret til december.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.