×
ElbilerTophistorie

VW ID. 2all – Er den både billigere og bedre end ID.3?

Vi tager et nærmere kig på Volkswagens folkelige ID. 2all, der trods lavere pris overgår ID.3 på en række væsentlige punkter.

Den har længere rækkevidde end ID.3. Den har hurtigere opladning end ID.3. Den har flere hestekræfter end ID.3. Og så kommer den nye ID. 2all til at koste fra bare 190.000 kroner. Noget tyder på, at ID.2 kan blive Volkswagen første folkelige elektriske folkevogn.

iNPUT var med, da Volkswagen præsenterede konceptbilen i Hamborg og her lagde tyskerne stor vægt på, at de vil “tilbage til rødderne”. Det ses tydeligt i designet, der nærmest er lidt bagstræberisk. Af en konceptbil at være, er den endog temmelig konservativ. Den ligner umiskendeligt en Golf eller en Polo.

Til gengæld virker Volkswagen til at give den lidt ekstra gas, når det kommer til de tekniske specifikationer. I hvert fald i forhold til den nye ID.3, der blev præsenteret i sidste måned.

Den har nemlig både længere rækkevidde, stærkere motor og højere ladeeffekt end den nye ID.3. Selv om startprisen kommer til at ligge mere end 100.000 kroner lavere.

Følg med i videoen øverst, hvor vi tager vi et nærmere kig på ID. 2all – både ud- og indvendigt.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.