Mange brugere med ældre pc’er og Mac-computere er havnet i en træls situation. Når en computer ikke længere får de nødvendige opdateringer, står valget ofte mellem to dyre eller dårlige løsninger: køb en ny maskine, eller fortsæt med en usikker og forældet enhed. Nu prøver Google at skubbe til den ligning.
Sammen med refurb-virksomheden Back Market lancerer selskabet et nyt USB-kit med ChromeOS Flex – et gratis styresystem, der er udviklet til at puste nyt liv i gamle computere. Din gamle laptop skal ikke nødvendigvis på lossepladsen, bare fordi dens gamle software er færdig.
Google går efter den ikke-tekniske bruger
ChromeOS Flex har allerede kunnet hentes gratis på nettet i noget tid. Det nye er, at Google nu forsøger at gøre løsningen langt mere tilgængelig for almindelige brugere, der ikke gider rode med installationer, boot-medier og tekniske guides.
Artiklen fortsætter efter annoncen


