×
Teknologi

Elon Musk: Der er 70% chance for, at jeg flytter til Mars

Elon Musk overvejer seriøst at rykke teltpælene HELT op og flytte til Mars.

I et interview med Axios for HBO, en ny HBO tv serie, siger den excentriske CEO for Tesla og SpaceX Elon Musk, at han meget vel kunne finde på at flytte til Mars i løbet af de næste årtier. Musk mener, at de teknologiske fremskridt der bliver gjort nu betyder, at det ikke er urealistisk at han selv vil kunne flytte til Mars i sin levetid – og hvis nogen kan, er det ham.

Envejsbillet

En tur til Mars kan meget vel vise sig at blive på en envejsbillet, for indtil videre er der ikke realistiske planer for at bringe eventuelle astronauter tilbage til jorden. Dermed vil de skulle udleve resten af deres levetid på den røde planet, med alt hvad dertil hører af farer. Og Elon Musk er ikke urealistisk i sin karakteristik af, hvordan livet vil blive på Mars, som han kalder “farlig”. Han siger også i interviewet, at man ikke skal tro, at Mars bliver en slags tilflugtsted for de rige hvis jordens klima går helt amok – for den røde planet er mere end almindeligt ugæstfri, og det bliver hårdt arbejde bare at holde sig i live for alle der vil bosætte sig på den.

Du kan se videoklippet hvor Elon Musk udtaler sig om hans villighed til at flytte til Mars i klippet herunder.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.