×
Gaming

Facebook præsenterer billigere trådløst Oculus Quest vr-headset

Trådløs virtual reality uden brug af computer eller mobiltelefon.

Nu begynder virtual reality at ligne noget. Facebook har netop præsenteret sit kommende alt-i-et virtual reality headset, Oculus Quest, der skal give en Oculus Rift-lignende vr-oplevelse uden behov for at koble den til hverken en computer eller en smartphone.

Hjelmen kan simulere bevægelse på seks akser og via fire indbyggede sensorer kan den også definere, hvordan du bevæger dig rundt i rummet. Helt trådløst. Læg dertil at Quest leveres med Oculus Touch-controllere, så hjelmen kan tracke håndbevægelser. Så er der virkelig tale om en frihed, der mangler i alle andre end de helt dyre vr-løsninger.

Oculus Quest
De tre vr-løsninger fra Facebooks Oculus-firma.

Ifølge Zuckerberg vil Oculus Qyest komme i handelen næste år til en pris på 400 dollars – 2.500 kroner plus afgifter – men i første omgang kun i USA. Der vil være 50 titler, når hjelmen er klar, inklusive Star Wars-titlen Vader Immortal (se trailer nedenfor, red.).

Lanceringen af Quest er endnu et stort skridt for vr – nu kan vi endelig få en god trådløs virtual reality-oplevelse til en pris, der er ret attraktiv i forhold til HTC’s Vive med trådløs adapter. Spørgsmålet er så, om det er nok til, at vr kan få fat i flere end de allermest interesserede gamere?



Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.