×
Guides

Guide: Pimp dit Sonos-system

7 stykker tilbehør der gør dit Sonos-system endnu bedre.

Det er ikke nogen hemmelighed, at vi er begejstrede for vores Sonos-system her på redaktionen. Tværtimod. Men selv de bedste systemer kan gøres endnu bedre, med lidt hjælp fra tredjepartsproducenter. Vi har samlet en række add-ons der er skabt til at blive bedste venner med dit Sonos-udstyr – nyt som gammelt.

Alle links i guiden åbner i en ny fane.

 

Flexson Ulliminated Charging Stand (Play:1)

345 kroner | flexson.com
Play:1 er den billigste Sonos-højttaler på hylden og den blev sidste år opdateret med den nyere og mere stilfulde Sonos One-model (4/5 i iNPUT). Har du en Play:1 kan du give den nyt liv med Flexsons frække lysende bordstander – perfekt til natbordet eller som effekt i stuen. Ikke alene giver standeren lys, den har også to USB-udgange, så du kan oplade mobilen.

 

iPort xPRESS lydbetjening

899 kroner | sonos.com
Hvis du savner betjeningsmuligheder og ikke orker at tage telefonen op af lommen, så er iPort Express en mulighed. Det er en fjernbetjening, der kan håndtere både individuelle Sonos-højttalere og hele grupper. Den kan sættes på væggen, på køleskabet (via magneter) eller holdes i hånden ¬ og det indbyggede genopladelige batteri holder i op til et halvt år. Skal konfigureres via iOS-app, så den virker endnu ikke på Android-telefoner.

 

Sanus WSTV1 drejelig tv-stander til Playbase

1.299 kroner | sonos.com
Sonos PlayBase (4/5 i iNPUT) er den udiskuterbart bedstlydende af Sonos tv-højttalere, men det er altså ikke nogen køn løsning at smide et 60-tommer tv direkte oven på den. En anden mulighed er den drejelige tv-stander fra Sanus, der giver et indtryk af, at tv’et svæver over PlayBase – samtidig med at grimme kabler kan skjules.

 

Pro-ject Essential III Phono pladespiller med indbygget forstærker

2.995 kroner | lydspecialisten.dk
Du kan sagtens surfe med på vinyl-bølgen selv om du er gået all-in på digital musik med Sonos. Pro-jects Essential III Phono har indbygget forstærker, så den kan tilsluttes direkte til en line-in indgangen på Play:5 eller en Sonos Connect:Amp. Og ja, den virker også, hvis du kobler to Play:5 sammen i stereo-opsætning. Du kan tilkoble enhver pladespiller til Sonos – for eksempel vores favorit Rega Planar 2 (4,5/5 i iNPUT) – men har den ikke indbygget forstærker skal du investere i en ekstern model.

Se flere udvidelser på næste side …

 

1 2Næste side
Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.