×
Gadgets

Kinesiske Xiaomi kommer måske først med 5G telefon: Mi Mix 3

Xiaomi Mi Mix 3 er på vej til Europa - og de kan endda være først med den lynhurtige 5G teknologi

Allerede i næste måned ventes den nye Xiaomi Mi Mix 3 at blive lanceret, og det er godt nyt for prisbevidste danskere, der ikke vil gå ned på teknologi. Xiaomi er nemlig ved at være klar til en dansk lancering, og når de først er her vil de formentlig meget hurtigt opruste med flere modeller – deriblandt Mi Mix 3.

Første med 5G?

Produktchefen hos Xiaomi har på Twitter teaset med et billede af den kommende telefon – og drillende spurgt, om “nogen kan se noget specielt” på billedet. Han hentyder til, at der i telefonens statusbar står “5G”. Hvis planen holder, og Mi Mix 3 bliver lanceret til oktober vil det formentlig være den første 5G telefon fra en af de større producenter. Både Huawei og Samsung arbejder på 5G telefoner, men det ventes ikke, at de er klar før engang i løbet af næste år – formentlig i form af Samsungs Galaxy S10 og Huaweis P30 Pro. Men nu kommer Xiaomi altså dem i forkøbet.

Spækket med teknologi

Alle producenter arbejder lige nu ekstremt hårdt på at lancere den første telefon uden det berømte “notch” – altså udskæring til kameraet i toppen af telefonen. Det har Xiaomi med Mi Mix 3 fundet en løsning på, for her kan kameraet skydes op bag skærmen – en slags enorm slider telefon. Dermed slipper man altså for en notch i skærmen, men telefonen er til gengæld en anelse tykkere.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.