×
Gaming

Læk afslører nyt Nvidia super grafikkort

Nvidia GeForce RTX 2080 bliver helt ekstremt

Nvidia holder et event i morgen på Gamescom, hvor de vil afsløre nye grafikkort i den tunge ende – men allerede nu er der sluppet flere detaljer løs på nettet – blandt andet på Reddit og VideoCardz.

Nye kort lover enorm ydelse

Den nye 2000 serie lover at levere en hidtil uset ydelse i forhold til de efterhånden velkendte kort i 1000 serien. Det største, GeForce GTX 2080 Ti har hele 11GB GDDR6t hukommelse der lover ekstrem ydelse – og derudover har det 4.352 CUDA cores, hvilket er 21% mere end 1080 Ti. Hvordan det præcis kan oversættes til ydelse er svært at sige, så vi må vente og se benchmarks på de nye kort før vi ved hvor stort et spring, ydelsen tager. Udover Ti udgaven kommer naturligvis også et “almindeligt” 2080 kort og et 2060. Begge ser også ud til at blive ganske habile kort, og rygterne går på at et 2060 kort vil overgå et high end kort der er et par år gammelt.

Dyr, dyrere, dyrest

GTX 2080 forventes at komme til at koste over 1.000$, hvilket betyder en dansk pris på den forkerte side af 7.000 kr. – i hvert fald ved lanceringen. Lanceringen af de nye kort kan dog betyde en reduktion i prisen på de “gamle” kort, så hvis du er på udkig efter lidt ekstra kræfter til en gamer pc vil det nok under alle omstændigheder kunne betale sig at vente en smule.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.