×
Fremtidens Hjem

Lenovo Smart Clock vil ændre din morgenrutine

Lenovo har snittet et intelligent vækkeur med indbygget Google Assistant til at forbedre din søvn og betjene dit intelligente hjem.

LAS VEGAS: Lenovo har udvidet sin serie af intelligente enheder med Smart Clock, der er lavet i samarbejde med Google. Som navnet mere end antyder er Lenovo Smart Clock et intelligent ur, der skal bruges i soveværelset. Det vil hjælpe dig med at slappe af om aftenen og starte den næste dag optimalt ved at spille din favoritmusik eller podcast, fortælle dig om vejret og dine kalenderaftaler. Og med indbygget Google Assistant kan uret naturligvis også bruges til at betjene dit intelligente hjem hjem – både via stemmestyring og via den 4 tommer store trykfølsomme IPS-skærm.

Ved at koble Lenovo Smart Clock sammen med intelligent belysning, kan uret sættes til at tænde langsomt for lyset en halv time inden alarmen går, ligesom alarmen vil udløse en morgenrutine, der både fortæller dig om dagens vejr, dine kalenderaftaler og opgaver og trafiksituationen mellem dit hjem og din arbejdsplads. 

Lyden kommer fra en indbygget full range 6 watt højttaler, der ifølge Lenovo ”snildt kan fylde et stort soveværelse med lyd”. Smart Clock har endda indbygget multirumsfunktionalitet, så den kan integreres i eksisterende opsætninger – og den har Chromecast, så musik kan streames til tv’et eller andre højttalere ved hjælp af stemmekommandoer.

Uret forventes at blive sat til salg til foråret og vil koste 79,99 dollars, hvilket bliver omkring 7-800 kroner i Danmark, hvis og når den kommer over dammen. Læs mere om uret på Lenovos blog.

Den årlige elektronikmesse CES finder i år sted mellem den 8. januar og 11. januar i Las Vegas, USA. Det er verdens største messe af sin art. iNPUT er naturligvis tilstede ved messen og vil rapportere hjem løbende. Vil du have friske nyheder fra CES direkte i dit nyhedsfeed, så giv os et Like på vores Facebookside.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.