×
Fremtidens Hjem

Nu fungerer Philips Hue med tredjeparts-lyskontakter

Softwaren er klar og Friends of Hue-lyskontakterne kommer i handelen inden jul.

Helt tilbage i marts kunne vi fortælle, at Philips Hue-systemet skulle udvides med lyskontakter fra tredjepartsproducenter, og den seneste softwareopdatering har gjort Hue klar til udvidelsen. Kontakterne? De kommer i handelen inden jul, loves det.

Opdateringen blev skubbet ud til Hue-systemerne i sidste uge, men det er de færreste (inklusive undertegnede) der har opdaget, at den indeholder understøttelse for de kommende Friends Of Hue lyskontakter. Der findes allerede lamper i Friends of Hue-programmet, hvor tredjepartsleverandører kan godkendes til at lave Hue-kompatible produkter.

I marts meldte Philips ud, at der vil komme lyskontakter fra producenterne Niko, Vimar og Feller (Schneider), men nu meldes det ud at også ABB har tilsluttet sig programmet. Deres lyskontakt kan ses på billedet øverst.

Det er nu muligt at tilslutte lyskontakter fra tredjepart til Philips Hue-lyssystemet fra app’en.

Selv om Feller-brandet, ligesom Lauritz Knudsen, ejes af Schneider Electric, er der desværre endnu ingen planer om, at der skal laves Hue-kompatible Lauritz Knudsen-kontakter til os danskere.

Vil du have flere nyheder om Philips Hue og det intelligente hjem direkte i dit nyhedsfeed, så giv os et Like på vores Facebook-side!

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.