×
Gadgets

Nul kabler: Powerbank med solceller og trådløs opladning

Danske Soundliving Energy kan oplade din smartphone trådløst – og hente strøm fra solen.

Skulle du finde dig selv fortabt i de svenske skove uden en stikkontant i nærheden og en mobil, der er gået på reservestrøm, så kan den dansk-udviklede Soundliving Energy blive din redning. Powerbanken kan nemlig omdanne solens stråler til energi, der kan fodre din smartphone. Og har du tilmed en mobil, der kan oplades trådsløst, behøver du ikke engang hive kabler op af rygsækken, for Soundliving Energy kan nemlig oplade både iPhone- og Android-mobiler trådløst. Så må vi bare håbe, at det ikke er overskyet.

Powerbanken er udrustet med et forholdsvis stort genopladeligt 5.000 mAh-batteri, der kan oplade en mobiltelefon knap to gange, inden den skal fyldes op igen. Og har du ikke tid til at vente på at solen klarer ærterne, kan den naturligvis oplades hurtigt via en stikkontant.

Læs mere om Soundliving Energy på hjemmesiden. Prisen for banditten er 499 kroner og den kan købes nu.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.