×
Gadgets

Samsung er klar med nyt ur: Samsung Smartwatch

Samsung nøjes ikke med at lancere Note9 i New York - der er også blevet plads til et ur: Samsung Smartwatch

Samsung har indtil videre haft blandet held med deres serie af smarte ure – fra Gear S serien til deres sportsure har det været svært for koreanerne at trænge ind på markedet, der for tiden domineres ganske voldsomt af Apples Applewatch, der nu også fås i en version med 4G (som vi har anmeldt her.) Men nu prøver den koreanske elektronikgigant altså igen med Samsung Smartwatch.

Tizen er stadig hjernen

Selv om Google gør deres bedste for at få styr på deres smartwatch platform som de har omdøbt til WearOS, er Samsung altså ikke hoppet på. De holder i stedet fast i deres eget Tiden system, der dog har relativt begrænset opbakning blandt udviklerne. Spørgsmålet er dog, om det er en ulempe, da langt de fleste almindelige funktioner er understøttet direkte i styresystemet.

4G kommer – snart…

Det nye smartwatch er født med understøttelse af LTE via eSim – ligesom Apples nyeste udgave af deres Apple Watch. Men hvor Apple har valgt at slå pjalterne sammen med 3 i Danmark, vil Samsung Smartwatch ikke være bundet til en enkelt udbyder. Til gengæld lader det ikke til, at nogen af udbyderne er klar med understøttelse af uret endnu, og vi skal nok væbne os med lidt tålmodighed før 4G funktionaliteten bliver åbnet i Danmark.

Vandtæt og alt det der…

Uret har alle de mest vigtige funktioner som vi er blevet vant til. Det er vandtæt og har Corning Gorilla glas, så det forhåbentlig kan klare det meste. Samtidig er batterilevetiden blevet forbedret voldsomt. Faktisk lover Samsung, at du vil kunne bruge uret i to dage på en opladning uden problemer. Samtidig har Samsung også lanceret en oplader, der kan lade både uret og Samsungs Note9 som de også netop har lanceret.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.