×
Gadgets

Sonos barsler med fronthøjttalere til surroundsystem

En ansøgning til den amerikanske myndighed FCC antyder, at du snart kan få et "ægte" trådløst surroundsystem af Sonos-enheder.

Det lader til, at Sonos er ved at færdiggøre en ny højttaler, der skal bruges som fronthøjttaler i en ”ægte” surround-opsætning, sammen med deres Playbar eller Playbase. Højttaleren får stemmestyring ligesom Sonos One og Sonos Beam. Det viser nye dokumenter, der er sendt ind til den amerikanske myndighed FCC, der skal godkende trådløse produkter. Det skriver Variety.

Ansøgningen, der kan læses her, omtaler et produkt med modelnummer S18 som har både wifi- og Bluetooth-forbindelse. Der er ingen billeder af produktet i ansøgningen, men dog et diagram der viser, hvordan produktet skal bruges i en surroundopsætning:

Illustration fra ansøgningen til FCC.

Ansøgningen indeholder også en liste af kompatible enheder, der er blevet brugt til at teste S18, deriblandt en beskrivelse af firmaets eksisterende Playbar som en ”master enhed”. Det mere end antyder, at S18 vil kunne bruges som satellithøjttaler i et surroundsystem.

I øjeblikket kan man ikke lave et ”ægte” surroundsystem af Sonos-enheder. I stedet kan der kobles trådløse baghøjttalere og subwoofer til Sonos tv-løsninger, der så fungerer både som center og fronthøjttalere. 

Man må gå ud fra, at den nye enhed også vil kunne bruges med både Playbase og Sonos Beam.

Stemmestyring

Dokumentet viser også, at S18 vil være udrustet med samme trykfølsomme betjening som Sonos One, hvilket indikerer at enheden vil have indbygget mikrofon til stemmestyring via Siri, Alexa og Google Assistant.

Sonos har, naturligvis, nægtet at kommentere på ansøgningen.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.