×
Gadgets

Sonos: Google Assistant kommer på vores højttalere inden jul

Sonos arbejder sammen med Google hårdt på at få indlemmet Googles Assistant i deres højttalere

Sonos er i direkte krig med de allerstørste for tiden – men som man siger, “if you can’t beat them, join them”, så samtidig arbejder firmaet på at integrere intelligente assistenter fra deres største konkurrenter. Først kom Amazons Alexa, siden Apples Airplay (dog uden Siri) og nu kommer turen så til Googles Assistant.

Snart klar

Det er Sonos’ direktør, Patrick Spence, der har talt med The Verge om fremtiden for Google Assistant på virksomhedens produkter: “Vi arbejder meget hårdt på at få det klart inden jul – og det gør Google også,” siger han til mediet. I samme ombæring arbejder de på en kinesisk udgave af assistenten. Vi har også hørt sejlivede rygter om, at Google Assistant er på vej her til landet i løbet af de næste par måneder, så mon ikke dansk også bliver understøttet på Sonos enheder når Google Assistant dukker op?

Aktien steg

Sonos er for nyligt blevet børsnoteret på NASDAQ og så aktien stige næsten 25% efter introduktionen, hvilket gjorde at firmaet nu er ca. 2 milliarder dollars værd. Samtidig har firmaet lanceret en ny højttaler de forventer sig meget af, den lille soundbar Beam, som vi har anmeldt her.

Et nyt samarbejde med svenske IKEA kan også blive interessant for den amerikanske højttalerproducent.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.