×
Gadgets

Microsoft Surface Go: Billig tablet der skal banke iPad

Microsoft har ikke opgivet tablet-markedet. Tværtimod. De har netop lanceret Surface Go, en forholdsvis billig Windows-tablet med 10-tommer skærm, der skal i direkte kamp mod iPad som arbejds- og underholdningsenhed. Go får en pris på 399 dollars – vi gætter på en dansk pris på 2.800 kroner. Samme pris som den seneste Apple Pen-kompatible iPad.

Surface Go ligner helt umiskendeligt Surface-serien, som Microsoft ellers lagde i graven for flere år siden; den sidste, der kom var Surface Pro 4 for to år siden. Selv den indbyggede udklappelige stander har overlevet. Men skærmen er mindre, på den lille nye. Den er skrumpet til 10 tommer. Til gengæld har den fået USB-C (ud over opladerstikket, som Microsoft stædigt holder fast i).

Og ligesom de gamle Surface-modeller, så kan Go bruges med både tastatur, pen og mus.

Surface Go med tastatur, pen og mus.

Den bilige(re) pris har naturligvis sine omkostninger. Go er udstyret med en blodfattig Intel Pentium Gold 4415Y-processor og har bare 64 gigabyte lagerplads og 4 gigabyte RAM. Lagerplads og RAM kan opgraderes for ekstra mønter, men processoren er ens i alle konfigurationer. Ifølge Microsoft skyldes det, at processoren giver bedre batterilevetid end Intel Core i-serien – Microsoft hævder et Surface Go kan klare sig over ni timer mellem hver opladning.

Tasturet, musen og pennen er, naturligvis, ekstratilbehør. Og lægges prisen for de enheder oven i de 2.800 kroner for Go, nærmer man sig Ultrabook-territoriet. Men hey, de kører Android.

Microsoft sender Surface Go på gaden den 2. august i udvalgte lande – heriblandt Danmark. Forudbestiller starter i dag.

Her er de væsentligeste specifikationer:

  • Skærm: 10 tommer
  • Opløsning: 1800 x 1200 pixels
  • Processor: Intel Pentium Gold 1,6 GHz dual-core
  • Operativsystem: Windows 10 S
  • Lagerplads: 64, 128 eller 256 gigabyte
  • RAM: 4 eller 8 gigabyte
  • Kamera: 8 megapixel (bagsiden), 5 megapixel frontkamera med Windows Hello ansigtsgenkendelse
Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.