×
ElbilerTophistorie

Tesla dumper kvalitetstest: 250 fejl pr. 100 biler

Tesla er kendt for deres høje teknologi niveau - men i en ny undersøgelse får de hug for især byggekvaliteten

Tesla er måske nok foran på teknologi og dem, der er tættest på at blive 100% selvkørende – men ifølge en ny undersøgelse er de desværre også dem, der har klart flest fejl pr. 100 biler. Faktisk viser det sig i J. D. Powers undersøgelse, at de har hele 250 fejl pr. 100 biler.

Med 250 fejl på 100 biler placerer Tesla sig allernederst på listen over, hvilke producenter der har flest fejl på nye biler:

Undersøgelsen er baseret på ca. 1250 svar fra ejere af nye Teslaer, primært Model 3. 87,282 nye ejere af biler har svaret på undersøgelsen efter de har haft deres bil i ca. 3 måneder.

Tesla har flest problemer på byggekvalitet

Tesla har i flere tests – også nogle af vores første, her på iNPUT – fået hug for, at byggekvaliteten ikke er helt tilfredsstillende. Men det viser sig, at der stadig er problemer på netop byggekvalitet.

Et af de værre eksempler på sjusk i byggekvaliteten på en Tesla

Det er især på samlinger og i lakeringen at der er problemer, ligesom der er smålyde og raslen fra bilerne, der ikke skal være der. Faktisk er det kommet så vidt, at Tesla-ejere har lavet et gruppesøgsmål imod fabrikanten, fordi de mener at lakeringerne generelt er fejlbehæftede, og ikke kan tåle kulde.

Til CNBC siger Doug Bretts, der er chef for bildivisionen hos J. D. Powers:
“Problemerne opstår primært fordi kvaliteten på fabrikken ikke er i orden, men på teknologisiden er der også udfordringer; her klager kunderne primært over, at der er forskel på den oplyste og den reelle rækkevidde.”

Tesla har ikke reageret på undersøgelsen.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.