×
HBO MaxStreaming

Watchmen kommer som tv-serie i 2019

Den ikoniske tegneserie Watchmen kommer som tv-serie næste år

HBO gør klar til at lancere en helt ny tv-serie i 2019 baseret på 80’er tegneserien Watchmen – og filmen af samme navn, der kom i 2009. De har netop frigivet en trailer, der dog ikke er specielt afslørende. Den har bare titlen, et slogan (“Nothing ever ends…”) og årstallet 2019.

Afdankede superhelte

Præcis som tegneserien fra 1986/87 vil serien handle om tidligere superhelte som lever i et alternativt univers, hvor de forhindrede Vietnamkrigen – til gengæld er de på vej imod en verdenskrig med Sovjetunionen – som i historien heller aldrig gik i opløsning. Serien var en satire over både datidens politik og hele konceptet med superhelte. Den fik ekstremt gode anmeldelser, og er siden blevet fulgt op af både en film fra 2009, flere prequels og en serie computer/konsol spil. Især filmen fik ros for at være tro imod universet.

Trump, May og Putin uden trøje

Damon Lindelof, den nye series bagmand, afslører at den også vil være tro imod universet, men at historien samtidig skal være helt original og være tidssvarende og inspireret af nutidens store emner. Blandt andet nævner han Trump, May og en skjorteløs Putin til hest.

Serien kommer på HBO næste år – der er endnu ingen nærmere tidshorisont.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.