Meta har ikke længere markedet for sig selv. Huawei har nu løftet sløret for sine første AI-briller, og ambitionen er tydelig: De skal være et mere elegant og mere udholdende alternativ til de populære Ray-Ban-briller fra Meta.
De nye briller kører på Huaweis eget HarmonyOS og kommer med et kamera på 12 megapixel, som kan tage billeder og optage video i 1.920 x 1.440 opløsning med 30 billeder i sekundet. Samtidig får brugeren adgang til Huaweis egen AI-assistent, Celia, som kan svare på spørgsmål og styre en række funktioner i brillerne. I Kina bliver det endda muligt at betale med dem.
Vejer langt mindre end Meta
Et af Huaweis stærkeste kort er vægten. Huaweis nye AI-briller vejer omkring 35 gram. Det er cirka 16 til 18 gram mindre end Metas Ray-Ban-briller, som ligger på 51 til 53 gram. Når man taler om noget, der skal sidde på næsen i timevis, er den slags ikke ligegyldigt. Tværtimod kan det være forskellen på et produkt, man faktisk gider bruge, og et produkt der ender i en skuffe.
Artiklen fortsætter efter annoncen


