Det kan godt være at elbiler har store skærme, der kan bruges til underholdning mens bilen lades op. Men intet slår en ny transportabel fladskærm fra LG. Det er nemlig ikke bare et 27-tommer tv, der er gemt i en kuffert, det er et et komplet Dolby Atmos hjemmebiosystem. Lige til at putte i bagagerummet.
Tanken er let at kunne medbringe underholdning i stort format, hvis du skal på skovtur, ferie eller andre steder, hvor du af en eller anden grund har brug for en transportabel fladskærm.
LG StanbyMe GO, som produktet hedder, har et indbygget batteri, der holder op til tre timer på en enkelt opladning. Derudover er der fire indbyggede højtalere på 20 Watt og understøttelse af AirPlay, Dolby Vision, Dolby Atmos og skærmdeling. Der er endda stemmestyring.
Artiklen fortsætter efter annoncen


