Elektronik

Her er elcyklernes SUV

BESV TRX Urban kombinerer funktionerne fra traditionelle mountainbikes og bycykler.

Besv TRX Urban

I bilernes verden har SUV’erne længe været danskernes foretrukne biltype. Måske virker det også med elcykler? I hvert fald har hollandske BESV netop lanceret en række nye SUV-elcykler, der er skabt til dem, der gerne vil cykle i både by og skov, deriblandt BESV TRX Urban 1.1. LS.

Ved at kombinere funktionerne fra traditionelle mountainbikes og bycykler, er TRX Urban skabt til at være stabil og pålidelig i krævende forhold.

Grundlæggende har cyklen en stærk og holdbar konstruktion med solide rammer og komponenter, der kan modstå belastning fra offroad-kørsel. Brede dæk kombineret med et 120 millimeter affjedringssystem, skal absorbere stød og sikre forbedret vejgreb.

Artiklen fortsætter efter annoncen

BESV TRX Urban

BESV TRX Urban 1.1 LS er bestykket med en 250W Shimano EP6 motor, der leverer et drejningsmoment på 85 Nm. Topfarten er på de lovlige 25 km/t. Batteriet er på 720 Wh og kan – under konstant kørsel med 25 km/t – række til 72 kilometer.

Prismæssigt er TRX Urban 1.1 også sat på pladsen mellem bycykler og mountainbikes. Den omtalte model kan købes for 35.000 kroner.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.