Elektronik

Lenovo præsenterer nye AI-drevne enheder ved Lenovo Innovation World 2024

På deres Lennovo Innovation World har Lenovo præsenteret en hel række produkter – alle klargjort til AI som for eksempel Microsofts CoPilot. De nye produkter er designet til at forbedre brugeroplevelsen for både erhvervsbrugere og forbrugere ved hjælp af AI-teknologi kombineret med kraftfuld hardware.

Lenovo forudser, at AI-pc’er vil få en betydelig rolle i fremtiden, og estimerer, at 60% af alle pc’er på markedet i 2027 vil være AI-kompatible. De nye AI-pc’er fra Lenovo er en del af denne udvikling, hvor teknologier som naturlige interaktioner, personlige sprogmodeller og forbedrede computerarkitekturer spiller en central rolle i at tilpasse brugeroplevelser, øge produktiviteten og styrke sikkerheden.

Nye PC’er til erhvervslivet

For erhvervsbrugere introducerede Lenovo ThinkPad X1 Carbon Gen 13 Aura Edition, udviklet i samarbejde med Intel. Denne bærbare computer er udstyret med Intel® Core™ Ultra-teknologi og har AI-funktioner, der tilpasser ydeevnen baseret på brugerens aktiviteter. Computeren inkluderer også Smart Share, der gør det muligt at dele billeder mellem enheder, og Smart Care, som tilbyder 24/7 support.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Derudover præsenterede Lenovo ThinkPad T14s Gen 6 AMD og ThinkBook 16 Gen 7+, som begge anvender AMD Ryzen™ AI-processorer. Disse enheder er designet til at håndtere multitasking og kreative opgaver. ThinkBook 16 Gen 7, med en Snapdragon® X Plus 8-core processor, er målrettet små og mellemstore virksomheder.

Konceptenheder og produkter til forbrugere

Lenovo fremviste desuden konceptenheden Lenovo Auto Twist AI PC, som kombinerer intelligent automatisering med et auto-twist-design. Enheden er udviklet til at forbedre brugerinteraktionen og sikkerheden gennem AI-teknologi.

MERE OM SAMME EMNE:

For forbrugerne præsenterede Lenovo blandt andet Yoga Slim 7i Aura Edition og Yoga Pro 7. Yoga Slim 7i er udviklet i samarbejde med Intel og er udstyret med en Intel Core Ultra-processor, mens Yoga Pro 7 anvender en AMD Ryzen AI 9-processor og har en 14,5″ OLED-skærm.

Lenovo udvidede også sin produktserie med IdeaPad Slim 5x og IdeaPad 5x 2-i-1, der begge anvender Snapdragon X Plus 8-core processorer. Disse enheder kombinerer fleksibilitet og AI-drevne funktioner i et kompakt design. Endelig blev Creator Zone introduceret, en softwarepakke, der gør det muligt for brugere at anvende AI-teknologi til at skabe og redigere visuelt indhold.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.