Roborock – nu også med robotplæneklipper

Roborock udvider sortimentet med robotplæneklippere og nye støvsugere

Hvis du er fan af Roborocks robotstøvsugere og har en have kan det godt være, du er i målgruppen til at købe firmaets nyeste skud på stammen – en robotplæneklipper. RockMow- og RockNeo-serierne omfatter tre modeller: RockMow Z1, RockMow S1 og RockNeo Q1.

Ifølge Roborock er plæneklipperne udstyret med AI-drevet navigation, AWD-firehjulstræk og en funktion til at undgå forhindringer, som skal gøre det muligt at klippe græs på skråninger på op til 80 % (39°). Roborock oplyser, at alle produkterne vil blive tilgængelige på det danske marked i foråret 2026.

ARTIKLEN FORTSÆTTER EFTER ANNONCEN

 

Ny robotstøvsuger og håndstøvsugere

Indendørs udvider Roborock sortimentet med robotten Qrevo Curv 2 Pro, som ifølge producenten kombinerer høj sugeevne med et ultraslankt design og et system, der automatisk justerer sig til højden på tæpper. Den nye F25 Ultra håndstøvsuger har en højtemperatur-dampfunktion, der ifølge Roborock kan fjerne over 99,99 % af bakterier uden brug af kemikalier. Begge modeller forventes på det danske marked i begyndelsen af 2026.

Roborock H60 og H60 Hub-serien er nye stangstøvsugere med automatisk tømning og fleksible stænger, der ifølge virksomheden gør det muligt at komme til under møbler og i smalle områder.

Derudover præsenterer Roborock Zeo X, en vaskemaskine med tørretumbler, der kombinerer avanceret tekstilpleje med en kompakt konstruktion, men det er endnu ikke bekræftet, om modellen kommer til Danmark, men det ser i første omgang ikke sådan ud.

Softwareopdateringer og konceptprodukter

Roborock viser også softwareopdateringer til Saros Z70, herunder AI-drevet objektgenkendelse og brugerdefinerede programmeringsmuligheder via appen.

ARTIKLEN FORTSÆTTER EFTER ANNONCEN

 

Virksomheden fremviser desuden konceptproduktet 4-i-1 Homewide Cleaning Combo, som ifølge Roborock kombinerer funktioner fra vaskemaskine, tørretumbler og robotstøvsuger i én enhed, med central styring via app og stemmekontrol. Det er ikke et produkt der endnu er langt nok til, at firmaet vil fortælle hvornår – hvis overhovedet – det kommer på markedet.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.