Ny Tesla-funktion skræmmer brugere på sociale medier

Fra fantombremsning til fantom-airbags: Teslas seneste software-opdatering får både fans og frygtsomme ejere til at råbe op.

Tesla-ejere er vant til, at deres biler kan lidt mere end gennemsnittet – men den seneste softwareopdatering har fået nettet til at koge. Version 2025.32.3, som rulles ud til Model 3 og Model Y, introducerer en funktion, hvor bilens kameraer kan udløse airbags inden et sammenstød sker.

Tesla kalder det et kvantespring for sikkerheden. Men mange brugere kalder det noget helt andet: skræmmende.

ARTIKLEN FORTSÆTTER EFTER ANNONCEN

 

Tanken er enkel: Ved at aflæse omgivelserne kan bilens computer reagere hurtigere end traditionelle sensorer og dermed beskytte fører og passagerer bedre. Men for mange Tesla-ejere vækker det ubehagelige minder om et velkendt problem – nemlig fantombremsning. Altså når bilen bremser hårdt, fordi den tror, den ser en fare, som ikke eksisterer.

“Du fortæller mig, at det samme software-team, der aldrig fik styr på fantombremsning, nu også skal styre mine airbags?” skriver en frustreret ejer på Reddit.

Andre påpeger, at Tesla i forvejen døjer med “fantomviskere” og andre automatiske funktioner, der opfører sig mere som spøgelser end som hjælpere.

Splittede reaktioner

På X (tidligere Twitter) hylder nogle dog funktionen som endnu et bevis på, at Tesla tør rykke grænserne:
“Tesla Vision bliver nu brugt til at øge sikkerheden i bilerne, da de fremover vil anvende eksterne kameraer til at fastholde passagerer og udløse airbags,” skriver Teslarati på X.

ARTIKLEN FORTSÆTTER EFTER ANNONCEN

 

Men ikke alle er overbeviste. En bruger på Reddit skriver kort og præcist:

“Ærligt talt, denne opdatering giver mig STOR angst bare ved tanken om det.”

Kun til nye biler

Ifølge Tesla-bloggen Not A Tesla App er funktionen i første omgang kun tilgængelig for Model 3 og Model Y fra 2023 og frem. Tesla forsikrer, at systemet er udviklet efter gældende sikkerhedsstandarder og kollisionskrav.

ARTIKLEN FORTSÆTTER EFTER ANNONCEN

 

Alligevel rejser opdateringen det evige Tesla-spørgsmål: Er det genial innovation, eller endnu en software-funktion, som forbrugerne ender med at teste i praksis – på egen krop?

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.