Apple har besluttet at bremse for Vision Pro-projektet og i stedet kaste alle kræfter efter en helt anden satsning: intelligente briller. Ifølge Bloombergs Mark Gurman har Apple nemlig droppet arbejdet på en lettere og billigere version af Vision Pro – den såkaldte Vision Air – for at få fart på udviklingen af et produkt, der kan tage kampen direkte op mod Metas Ray-Ban-briller.
Fra sci-fi headset til hverdagstilbehør
Planen var ellers, at Vision Air skulle lande i 2027 og gøre Apples VR/AR-univers mere tilgængeligt. Men nu flyttes ingeniørerne over på smart-brilleholdet. Første udgave ventes allerede næste år, dog uden skærm i glasset – brillerne vil i stedet være spækket med kameraer, mikrofoner og AI-funktioner, styret af den helt nye Siri, som Apple planlægger at slippe løs i 2026.
Senere modeller får en indbygget skærm, så de kan vise beskeder, billeder og info direkte foran øjet. Det er præcis den funktion, Meta netop har præsenteret i sin nyeste generation af Ray-Ban Display-briller. Apple har derfor travlt, hvis de vil undgå at halte bagud i kapløbet om, hvad der kan blive næste store tech-accessory.
Artiklen fortsætter efter annoncen

