Apple løfter efter planen sløret for iOS 27 på WWDC mandag 8. juni. Og hvis de seneste oplysninger holder stik, bliver en af de mest brugte iPhone-bevægelser lavet om.
Ifølge Bloomberg-journalisten Mark Gurman vil notifikationer i iOS 27 ikke længere glide ned fra toppen af skærmen. I stedet skal de komme ind fra venstre side. Det er dog ikke kun en ny animation. Den større ændring handler om, hvordan du fremover finder dine gamle notifikationer.
Din tommelfinger skal lære nyt
I dag åbner du Notifikationscenter ved at swipe ned fra toppen af skærmen. Men i iOS 27 kan den bevægelse blive overtaget af Apples nye Siri- og AI-funktion, der omtales som “Search or Ask”. Derfor skal Notifikationscenter i stedet åbnes ved at swipe ned fra øverste venstre hjørne. Det betyder, at den bevægelse mange iPhone-ejere bruger flere gange dagligt, pludselig kan få en ny placering.
Artiklen fortsætter efter annoncen

