Smarthome

Vægstik afslører hjemmets strømslugere

Aqaras nye Power Plug H2 EU måler strømforbruget i realtid og kan automatisk slukke apparater, der står og bruger unødig strøm.

strøm

Det kan være svært at gennemskue, hvor meget kaffemaskinen, tv’et eller spillekonsollen egentlig koster på elregningen. Det vil Aqara gøre lidt lettere med det nye Power Plug H2 EU.

Det kompakte smartstik placeres mellem stikkontakten og apparatet og viser løbende strømforbruget. Samtidig kan det indgå i automatiseringer, så eksempelvis kaffemaskinen slukkes efter brug, eller strømmen til tv’et afbrydes helt om natten.

Virker med både Matter og Zigbee

Power Plug H2 EU understøtter både Matter over Thread og Zigbee. Det betyder, at stikket kan bruges i flere forskellige smart home-systemer, samtidig med at det fortsat fungerer med ældre Aqara-hubber.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den maksimale belastning er 16 ampere, hvilket er tilstrækkeligt til langt de fleste almindelige husholdningsapparater. Aqara har desuden indbygget beskyttelse mod overophedning og overbelastning samt en børnesikring.

Den danske pris er 256 kroner, og stikket sælges via Amazon

Det er ikke det billigste smartstik på markedet, men kombinationen af energimåling, Matter og Zigbee gør det mere fleksibelt end mange af de billigere alternativer. Den reelle besparelse afhænger dog af, om man faktisk bruger automatikken – og ikke blot ender med endnu en dims, der konstant sidder tilsluttet.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.