VW gør klar til California-udgaven af ID. Buzz

Volkswagen viser snart sin første fuldelektriske California frem. ID. California Cruise er baseret på ID. Buzz og bliver forløber for en hel familie af elektriske autocampere.

Volkswagen er klar til at tage sin ikoniske California-camper ind i elbilalderen. På Caravan Salon i Düsseldorf senere i august præsenterer mærket konceptbilen ID. California Cruise – den første fuldelektriske California. Den nye camper tager udgangspunkt i Volkswagen ID. Buzz og skal ifølge producenten danne grundlag for flere elektriske campingbiler frem mod 2028.

Det betyder også, at teknikken under gulvet allerede er velkendt. ID. Buzz fås i dag med batterier på 79 og 86 kWh og en officiel rækkevidde på op mod cirka 470 kilometer. En camperudgave med seng, køkken og ekstra udstyr vil dog næsten uundgåeligt få kortere rækkevidde.

ARTIKLEN FORTSÆTTER EFTER ANNONCEN

 

Volkswagen har endnu ikke afsløret de nærmere specifikationer for ID. California Cruise. Det sker ved verdenspremieren på Caravan Salon, der åbner 28. august.

Oppusteligt køkken sparer kilo

Samtidig viser Volkswagen en ny og mere enkel udgave af California Beach. Her eksperimenterer producenten sammen med virksomheden Stuff Bubble med lette, aftagelige campingmoduler.

Det mest opsigtsvækkende er et oppusteligt køkken på under 10 kilo, mens den dobbelte seng vejer omkring 12 kilo. Begge dele kan fjernes, når bilen ikke skal bruges til camping.

Volkswagen kalder foreløbig begge løsninger koncepter. Publikum på messen skal derfor også bruges som prøveklud, før producenten beslutter, hvad der skal sættes i produktion.

ARTIKLEN FORTSÆTTER EFTER ANNONCEN

 

Den elektriske California virker dog mindre luftig: Volkswagen siger direkte, at ID. California Cruise bliver første skridt mod en ny generation af elektriske campervans.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.