Teknologi

Kinesere finder smart trick til at få mere strøm i elbilens batteri

Kinesiske forskere har fundet en metode, der kan øge batteriers energitæthed markant. Det kan bane vej for lettere elbiler med langt længere rækkevidde.

batteri
Illustrativt foto af et elbilbatteri.

Der er grundlæggende to måder at få en elbil til at køre længere på. Man kan proppe et større batteri i bilen, eller man kan få mere energi ud af hvert eneste kilo batteri. Kinesiske forskere har kastet sig over den sidste løsning, og resultaterne er opsigtsvækkende. Et forskerhold fra blandt andet det kinesiske videnskabsakademi har udviklet en ny fremstillingsmetode, der kan gøre fremtidens elbilbatterier både lettere og mere energitætte.

Det interessante er især et tal: 504 watt-timer pr. kilo (Wh/kg). Det er næsten dobbelt så meget som de 265 Wh/kg, som nogle af de nyeste nikkelbaserede lithium-ion-battericeller kan præstere ifølge Det Internationale Energiagentur (IEA). Der er ganske vist tale om en beregnet energitæthed for batteriets cellestak og ikke en færdig batteripakke. Alligevel viser resultatet, hvor stort potentialet er.

Hemmeligheden er et ultratyndt lag lithium

Forskerne har ikke opfundet et helt nyt batterimateriale. I stedet har de fundet en smartere måde at bruge lithium på. I almindelige lithium-ion-batterier anvendes typisk grafit i anoden, som er batteriets negative elektrode. Lithium-metal-batterier erstatter grafitten med metallisk lithium, der potentielt kan lagre langt mere energi i forhold til sin vægt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Problemet er, at lithium er besværligt at arbejde med. Når metallet smeltes og skal fordeles på en kobberoverflade, samler det sig i dråber frem for at danne et jævnt, tyndt lag. Derfor har forskerne fundet på noget, der minder om serigrafisk tryk.

Ved hjælp af en særlig skabelon fordeler de små, præcist placerede lithiumskiver på en kobberfolie. Resultatet fungerer som et ultratyndt lithiumlag, selv om metallet i virkeligheden er fordelt i et mønster.

Metoden har gjort det muligt at fremstille anoder med en mængde lithium svarende til sammenhængende lag på blot 10, 20 og 28 mikrometer. Til sammenligning er et menneskehår typisk omkring 50 til 100 mikrometer tykt. Jo mindre overflødigt lithium, desto mindre vægt skal batteriet slæbe rundt på.

Kan give markant længere rækkevidde

Den store gevinst er, at en højere energitæthed giver bilproducenterne to attraktive muligheder. De kan bygge elbiler med mindre og lettere batterier uden at ofre rækkevidde. Eller de kan udnytte den ekstra energitæthed til at give bilerne flere kilometer mellem opladningerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I laboratoriet har forskerne kombineret de ultratynde anoder med forskellige batterikemier. Med en lithiumanode svarende til 20 mikrometer og en nikkelrig katode når deres beregninger op på 504 Wh/kg. Forskerne har desuden beregnet en energitæthed på 1.071 Wh pr. liter. Det betyder, at batteriet potentielt kan lagre meget energi uden at optage mere plads.

Det er særlig interessant for elbiler, hvor både batteriets vægt og størrelse har stor betydning for rækkevidde, pladsforhold og effektivitet.

Forskerne har også forbedret holdbarheden

Høj energitæthed er dog ikke meget værd, hvis batteriet hurtigt mister pusten. Lithium-metal-batterier har længe kæmpet med dannelsen af såkaldte dendritter. Det er små, nålelignende lithiumstrukturer, som kan vokse under opladning og skade batteriet. Forskerne har derfor tilsat en magnesiumbaseret forbindelse, der hjælper med at danne et beskyttende lag på lithiumoverfladen.

I forsøg med LFP-batterikemi klarede de tyndeste anoder mere end 260 opladningscyklusser med stabil ydeevne og en coulombisk effektivitet på over 99,8 procent.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Forsøg med de mere energitætte, nikkelrige katoder viste stabil drift gennem op til 120 cyklusser. Det er lovende laboratorieresultater, men endnu ikke nok til at dokumentere den levetid, bilproducenter og elbilister forventer af et moderne batteri.

Hvad er udsigterne?

Forskerne har demonstreret fremstillingsmetoden på kobberfolier på omkring 30 gange 10 centimeter. Det viser, at teknikken kan bruges på større flader end de helt små laboratorieprøver, men egentlig masseproduktion er endnu ikke dokumenteret. Metoden har også vist lovende resultater med en gelbaseret elektrolyt, hvilket gør den interessant for udviklingen af kommende batterityper.

Der mangler imidlertid fortsat dokumentation for langtidsholdbarhed, sikkerhed, produktionsomkostninger og ydeevne i store battericeller. Derfor er der heller ingen tidshorisont for, hvornår teknologien eventuelt kan dukke op i en serieproduceret elbil.

MERE OM SAMME EMNE:

Men forskningen peger på noget interessant. Fremtidens elbiler behøver ikke nødvendigvis større batterier for at køre længere. Måske handler det i lige så høj grad om at bruge langt mindre materiale til at lagre den samme mængde energi.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Forskningsresultaterne er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nano-Micro Letters.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER

Artikler med flest Likes de seneste syv dage.