Elektronik

“Fremtidens telefon” forsinket: falder fra hinanden

Project Ara blev for ikke så lang tid siden hyldet som “fremtidens telefon”. Ideen er da også rigtigt god; brugeren finder selv ud af, hvad han har brug for i en smartphone og bygger den så ud af moduler. Projektet, der er en del af Googles udviklingsprojekter, er dog åbenbart ikke helt så smart som det lyder. I hvert fald er Google løbet ind i problemer med konceptet – og har nu måttet melde ud, at Ara ikke dukker op i butikkerne så hurtigt, som softwaregiganten ellers kunne ønske sig.

Falder fra hinanden

MERE OM SAMME EMNE:

Problemet er næsten lige så simpelt som konceptet, lader det til: Ara falder fra hinanden. De magneter, der holder de mange moduler sammen er åbenbart ikke stærke nok i længden, og falder endda fra hinanden når telefonen tabes. Og eftersom det må siges at være en ret markant bug, har Google altså valgt at udsætte lanceringen, som ellers var sat til dette efterår i Puerto Rico.
Google har officielt annonceret, at de nu regner med en 2016 lancering.

Artiklen fortsætter efter annoncen

https://twitter.com/ProjectAra/status/634048152249634816

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.