Medarbejdere hos et dansk teleselskab har i knapt seks år haft adgang til informationer i et særligt sagsbehandlingssystem til følsomme politisager, herunder oplysninger om aflytning. Det meddeler Rigspolitiet i en pressemeddelelse. De følsomme oplysninger berører omkring 600 nuværende og tidligere kunder hos teleselskabet oplyses det.
Medarbejdere der har adgang til den type oplysninger skal være sikkerhedsgodkendte – og det har de ikke været i den aktuelle sag. Politiet har indledt en efterforskning af det konkrete sikkerhedsbrud, der kom til poltiets kendskab efter en henvendelse fra det aktuelle teleselskab.
Justitsministeriet har anmodet Rigspolitiet om i samarbejde med Erhvervsstyrelsen at iværksætte tilsyn med teleselskaberne med henblik på at sikre, at selskaberne overholder Rigspolitiets anvisninger i forhold til sikkerhedsforskrifter mv. i de sager, hvor teleselskaberne bistår politiet.
Artiklen fortsætter efter annoncen

