Teknologi

Huawei vil lave dansk børne-tv

'Tech med Tommy' hedder en ny tv-kanal som Huawei lancerer i den nærmeste fremtid. Kanalen er målrettet danske børn.

Huawei 8K-tv

Den havde vi ikke set komme. Huaweis danske afdeling vil i den nærmeste fremtid lave tech-tv for børn. Det fortæller selskabet i en invitation, der er sendt ud til dansk presse. Tech med Tommy, som programmet hedder, vil blive officielt præsenteret på fredag den 4. september, hvor udvalgte dele af pressen får lov til at se pilotafsnittet.

“Kom og se den første visning af pilotafsnittet i Tech med Tommy-serien og vurder selv, om Huawei mon kan hjælpe danske børn til at forstå og interessere sig for den teknologi, som vi alle benytter hver dag,” skriver Huawei.

De fortæller videre, at værten er Tommy Zwicky, der er kommunikationschef i Huawei Danmark. Før han blev ansat af Huawei var han med til at grundlægge børne-nyhederne Ultranyt på DR, hvor han samtidig fungere som vært. Tommy Swicky har også været redaktør for Børneavisen hos JP/Politiken.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Her kan du se en video med Tommy Swicky fra dengang han var på DR’s populære Ultranyt, der stadig bliver sendt på børnekanalen DR Ultra:

MERE OM SAMME EMNE:

Det er endnu uvist om Tech Med Tommy udelukkende skal sendes via Youtube og hvor hyppigt programmet skal sendes. Det bliver også interessant, om programet udelukkende vil cirkulere om Huawei-produkter eller om vinklen bliver bredere.

iNPUT vil naturligvis være til stede på fredag, når programmet præsenteres og vi vil får mulighed for at spørge ind til bevæggrundene for initiativet.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.