Underholdning

Netflix løfter sløret for nye superhelte

Den næste af Netflixs populære New Yorker-superhelte – inden de fire skal samles i en fælles serie – bliver karatehelten Iron Fist. Optagelserne er i fuld gang og Netflix har netop offentliggjort nye billeder fra serien.

Finn Jones spiller den forældreløse milliardær Danny Rand, der efter 15 år i munkekloster i et fjernt land, vender tilbage til New York. Udover Batman-parallellerne og de mange penge, så er Danny Rand også i stand til at kalde ’The power of the Iron Fist’, hvordan det så end bliver fortolket i serien.

I tegneserien er det en næsten magisk kraft, men selv om Dr. Strange netop har introduceret regulær magi til Marveluniverset på film, så plejer Netflixserierne at holde sig meget nede på jorden med deres superhelte i New Yorks underverden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Og apropros Netflixsuperhelte, så har selskabet netop bekræftet, at der bliver en sæson to af Luke Cage med en 18-sekunders teaser – se den ovenfor.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER

Artikler med flest Likes de seneste syv dage.