Tv-serien Mindhunters, der i første omgang består af 10 episoder, foregår i 1979 og handler om FBI’s Behavioral Sciences Unit og deres pionerarbejde med at interviewe seriemordere i fængsel for at få hjælp til at løse verserende sager. Serien er baseret på bogen Mind Hunter: Inside FBI’s Elite Serial Crime Unit af Mark Olshaker og John E. Douglas.
Mindhunters får dansk instruktør
Serien er produceret af David Fincher, der udover at have instrueret en række store film som The Social Network, The Girl With the Dragon Tatoo og de ovennævnte seriemorderfilm også stod bag Netflixs største seriesucces House of Cards. Blandt de forskellige instruktører ser vi også danske Tobias Lindholm, der har instrueret den Oscar-nominerede Krigen og skrevet manuskript til Thomas Vinterbergs Jagten samt DR-serier som Borgen og Bedrag.
Serien handler om de to FBI-agenter Holden Ford (Jonathan Groff, Looking) og Bill Tench (Holt McCallany, Gangster Squad), der rejser rundt og interviewer seriemorder i fængslerne for at opbygge viden, som kan bruges i jagten på andre seriemordere.
Artiklen fortsætter efter annoncen

