Teknologi

Apple Pay kommer til Danmark inden årets udgang

Apple Pay

Er du en af dem, der sukker efter at kunne betale i Netto med dit Apple Watch, ja så var der godt nyt fra Cupertino i går; Apple Pay vil være lanceret her i landet inden udgangen af i år.

Forhandler med bankerne

MERE OM SAMME EMNE:

Det var i en nærmest indskudt sætning at CFO i Apple Luca Maestri annoncerede, at Apple Pay kommer til Danmark, Finland, Sverige og De Forenede Arabiske Emirater inden udgangen af året. Det antyder, at Apple er i forhandlinger med de danske banker, og at der er mindst en større bank, der har sagt ja til at være med i Apple Pay.

Nu i 20 lande

Med de fire nye lande vil Apple have lanceret deres betalingsløsning i 20 lande i alt, senest kom Italien til. Med iOS 11 vil det også være muligt at overføre penge direkte mellem brugerne, hvilket vil betyde en seriøs konkurrent til Mobile Pay. Her skal det dog tilføjes, at Apples løsning koster 3% i gebyr hvis man overfører via et kreditkort – for debitkort som Dankortet bliver det gratis. I første omgang er den del af tjenesten kun lanceret i USA, men det ventes at den også bliver lanceret i resten af Apple Pay landene.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.