Da regeringen for to år siden indførte de nye grønne bilafgifter lovede de samtidig ro på afgifterne frem til 2025. Men i SVM-regeringens nye regeringsgrundlag står der, at der skal flere grønne biler på vejene – og at 2020-aftalen skal optimeres.
Det kan betyde, at der er flere rabatter på vej mod fremtidige elbilskøbere, for i grundlaget står der, at 2020-aftalen skal gøres “mere effektiv”. I regeringsgrundlaget hedder det således:
“Regeringen ønsker at fremskynde udviklingen af grøn transport i Danmark frem mod 2030. Regeringen vil belyse effekterne af aftalen om grøn omstilling af vejtransporten med henblik på at gøre den mere effektiv i lyset af teknologiudviklingen. Her skal mulighederne for at øge ambitionerne på antallet af rene elbiler undersøges.”
Artiklen fortsætter efter annoncen

