Elektronik

Samsungs Good Lock er nu tilgængelig i Danmark

Synes du din Samsung-telefon mangler indstillingsmuligheder? Samsungs konfigurationsværktøj Good Lock er endelig tilgængelig i Danmark.

Det har været længe ventet blandt Samsung-fans. Nemlig udbredelsen af app’en Good Lock, der åbner for en kæmpe værktøjskasse af indstillingsmuligheder. Hidtil har det kun været tilgængelig i få udvalgte markeder, men Samsung har netop udbredt det til 20 nye lande. Herunder Danmark.

Good Lock kan nu hentes i Samsung Galaxy Store i disse lande

  • Argentina
  • Belgien
  • Brasilien
  • Chile
  • Columbia
  • Danmark
  • Finland
  • Holland
  • Malaysia
  • Mexico
  • Norge
  • Peru
  • Polen
  • Portugal
  • Slovakiet
  • Sverige
  • Thailand
  • Tjekkiet
  • Østrig

For dem der ikke skulle kende Good Lock, så er det en app, der muliggør installation af en række moduler til din Galaxy-telefon. Ét af modulerne lader dig eksempelvis ændre på låseskærmen i en grad, som ikke er muligt som standard. Du kan til- og fravælge hvilke elementer du vil se og hvor de skal være placeret.

Artiklen fortsætter efter annoncen

YouTube-kanalen HowToMen har lavet en grund gennemgang af mulighederne, i videoen nedenfor.

MERE OM SAMME EMNE:

Good Lock er gratis at hente og benytte og bygger ovenpå Samsungs One UI, som er baseret på Android 13 i seneste udgave. One Ui 5 er i øjeblikket ved at rulle ud til langt størstedelen af Samsungs store portefølje af telefoner.

Tidligere var Good Lock alene tilgængelig i Samsungs hjemland, Sydkorea samt USA, England og Tyskland.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER

Artikler med flest Likes de seneste syv dage.