Elektronik

LEGO lancerer Pac-Man arkademaskine

LEGO fortsætter sin serie af retrospillemaskiner. Turen er kommet til 80'er ikonet Pac-Man, som snart kan gå på jagt i en ny arkademaskine.

Der er dømt retro for alle pengene, når LEGOs nyeste sæt rammer hylderne til juni. 80’er spillet Pac-Man kommer til live i en ny arkademaskine bygget af 2.650 klodser.

LEGO har efterhånden en håndfuld spil-relaterede retro-sæt i sit bagkatalog. Tidligere har både en Atari 2600 og Nintendo NES set dagens lys i klods-udgaver.

Læs også: Kør klodsræs i LEGO 2K Drive

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nu er det så en vaskeægte spilklassiker, som Billund-virksomheden har genskabt. Faktisk, så fik Mr. Iwatani inspirationen til Pac-Man i tidernes morgen, af netop LEGOs karakteriske gule farve. Så cirklen er i den grad fuldendt.

Se video af det nye sæt i videoen ovenfor

Det kommende LEGO-sæt er ikke spilbart, men et håndtag på siden gør alligevel figurerne bevægelige.

Der er også tænkt på gaming-detaljerne. Joysticket er bevægeligt, der er møntindkast med lys og et display til visning af highscore.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Når arkademaskine står færdigsamlet rager den 32 centimeter op, er 25 centimeter bred og 17 centimeter dyb.

MERE OM SAMME EMNE:

Foruden selve arkademaskinen, der er sættets hovedattraktion, så medfølger også en af de klassiske minifigurer, som udstilles med en minivariant af maskinen. Denne del af sættet kan samtidig gemmes via en låge på bagsiden, som også afslører mekanikken.

Pac-Man-sættet kommer i handlen den 4. juni. Den vejledende pris bliver 2.100 kroner.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.