BMW har brudt loven med sin markedsføring. Det mener forbrugerombudsmanden, der har politianmeldt bilproducenten. Miseren handler om markedsføringen i forbindelse med elbilen BMW iX i 2021 og 2022.
I kampagnen anvendte BMW blandt andet udsagn som ”Verdens mest bæredygtige bilproducent”, ”Der er bæredygtighed i hver en bil, BMW producerer”, og ”Hele produktionskæden for BMW iX er grøn” på BMW’s hjemmeside, i en reklame på Facebook, på reklamer i gadebilledet i København og/eller i annoncer på Berlingskes hjemmeside.
Forbrugerombudsmanden har vurderet, at udsagnene var vildledende og derfor i strid med markedsføringsloven. Efter Forbrugerombudsmandens opfattelse fik udsagnene BMW’s biler til at fremstå, som om de er mindre miljøbelastende, end de faktisk er.
Artiklen fortsætter efter annoncen

