Der var engang, hvor nye Android-versioner var spækket med vilde nyheder og store forandringer. Den tid er ovre, hvis man skal tro techmediet Ars Technica, der netop har testet Android 16. Konklusionen? Opdateringen er hverken banebrydende eller spændende – men det er præcis sådan, Google vil have det.
“Vi har efterhånden fundet ud af, hvordan smartphones skal fungere,” skriver Ars Technicas Ryan Whitwam i anmeldelsen, der beskriver Android 16 som den måske mest anonyme opdatering til dato.
Android 16 er i første omgang kun tilgængelig for Googles egne Pixel-telefoner, og hvis du håber på vilde visuelle ændringer, kan du godt dæmpe forventningerne. Ifølge testen skal man nærmest være Android-nørd for overhovedet at bemærke forskellene. Ikonerne i oversigten har fået et nyt udtryk, og nogle menuer er blevet justeret, men det kræver et skarpt øje.
Artiklen fortsætter efter annoncen

