×
Gadgets

Apple afviser beskyldninger: Nej, din iPhone lytter ikke med på dine samtaler

Apple har i et brev til den amerikanske kongres skåret ud i pap, at de ikke lytter med på brugernes samtaler

“Brugeren er ikke vores produkt.” Så kort kan svaret til den amerikanske kongres fra Apple opsummeres. Spørgsmålet fra kongressen var ellers møntet på at få Apple til at indrømme, at deres telefoner lytter til brugerens samtaler for at firmaet efterfølgende kan bruge dataene de samler ind til at målrette reklamer fra tredje part. Men svaret fra firmaet var altså et rungende nej.

Forbrugeren er ikke et produkt – for Apple

Apple lever af at sælge hardware og betalingstjenester – men ikke annoncer, ligesom flere af konkurrenterne. Derfor giver det mening, at den californiske producent siger som de gør. Og det er faktisk en rigtigt god ting for firmaet at blive spurgt fordi det giver dem anledning til at slå på deres sikkerheds- og privatlivspolitikker, der er nogen af de skrappeste i branchen. Samtidig er svaret til kongressen en slet skjult hentydning til flere af konkurrenterne, blandt andet Google og Amazon, der lever af brugerens data og derfor har en væsentlig større interesse i at samle data for at målrette annoncering.

Data kan ikke kobles sammen med brugeren

Ifølge den californiske producent samler de godt nok data sammen om brugere – for eksempel er det nødvendigt for at kunne forudsige, hvor brugeren vil navigere hen når han eller hun åbner Apple Maps. Men firmaet er meget kontante i deres behandling af de data: De bliver, ifølge firmaet, anonymiseret inden de bliver sendt til Apples servere, og ingen vil nogensinde kunne identificere den enkelte bruger for hverken navn eller Apple ID bliver sendt sammen med dataene. I eksemplet fra Maps er det faktisk endda ikke hele strækningen der bliver sendt anonymt fordi man så – teoretisk – efter et stykke tid vil kunne identificere brugeren. I stedet er det først når brugeren kommer udenfor en radius fra udgangspunktet, at stedet registreres og indsamligen af data begynder.

Du kan se hele brevet til kongressen her:

Apple Response to July 9 Letter by jonathan_skillings on Scribd

 

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.