Så kom den forventede invitation til pressen. Apple holder event den 21. marts på egen adresse i Cupertino, Californien, og temaet forventes at blive “mini”, med nye udgaver af både iPhone og iPad.
Ifølge rygterne vil Apple præsentere iPhone SE, der er en “mini-mobil” med 4 tommer stor skærm. Modellen skal afløse den et par år gamle iPhone 5C. Derudover venter rygtesmedene at Apple ligeledes vil lancere en miniudgave af iPad Pro – med 9,7 tommer skærm (som iPad Air), men med Pro’ens fordele i form af Apple Pen-kompabilitet, hurtigere processer, etc.
Sidst siger rygterne, at Apple vil lancere nye remme til Apple Watch, ligesom der vil blive lanceret opdaterede udgaver af både iOS, TV OS, Watch OS og Mac OS X.
Artiklen fortsætter efter annoncen

