Elektronik

Apple tættere på at kunne måle blodsukker

Ifølge Bloomberg har Apple haft et gennembrud i deres forsøg på at få Apple Watch til kontinuerligt at læse bærerens blodsukker.

blodsukker

Apple har aldrig lagt skjul på, at Apple Watch er en sundheds-gadget. Med Series 4 fik uret mulighed for at lave elektrokardiogrammer og siden Series 6 har uret kunnet måle blodets iltmætningen. Det næste store skridt er måling af blodsukker.

Tanken er, at Apple Watch skal kunne måle blodsukkeret kontinuerligt og uden at bryde huden. Apple har i hemmelighed arbejdet på projektet i årevis, det blev startet op allerede da Steve Jobs var ved roret.

Men nu siger kilder til Bloomberg, at selskabet for nyligt har haft et gennembrud, der giver dem fornyet tro på, at det kan lade sig gøre.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der findes, naturligvis, allerede enheder, der både kan måle blodsukker og kan kobles sammen med en smartphone. Men de kræver alle friskt blod for at måle niveauet – altså et prik. Apple har valgt en anden tilgang. De benytter en laser til at sende en specifik bølgelængde af lys ind under huden, hvorfra lyset reflekteres tilbage til en sensor på en måde, der angiver koncentrationen af ​​glukose. En algoritme bestemmer herefter personens blodsukkerniveau.

Skulle det lykkes for Apple at gennemføre projektet, vil det være en velsignelse for diabetikere, ligesom det vil “hjælpe med at cementere Apple som et kraftcenter inden for sundhedspleje” (citat: Bloomberg).

MERE OM SAMME EMNE:

Tidsrammen er dog lang før vi kan forvente at se blodsukkermåling i Apple Watch. Selv hvis det lykkes for Apple at forfine teknologien, vil det tage adskillige år før den når vores håndled.

Mere end en kvart million danskere er diagnosticeret med diabetes og ifølge Videncenter for Diabetes har yderligere knapt 300.000 danskere prædiabetes og uopdaget type 2-diabetes.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.