Apple Watch Ultra 3 får tre nye funktioner i efteråret

Apples kraftigste smartwatch får (endelig) en markant opdatering til september med Apple Watch Ultra 3

Når Apple Watch Ultra 3 lanceres til efteråret, bliver det med flere nye funktioner, der udvider uret som værktøj til eventyr og sundhedsovervågning. Det kommer efter et en lidt skuffende opdatering sidste år, hvor der reelt kun var blevet plads til, at Ultra fik en ny farve.

Ifølge Bloomberg-journalist Mark Gurman, der oftest har snablen godt nede i rygtekassen når det gælder Apple, får Apple Watch Ultra 3 blandt andet evnen til at detektere forhøjet blodtryk. Funktionen vil ikke give præcise målinger, men informere brugeren, hvis uret registrerer tegn på mulig hypertension. Det er en funktion, der har været under udvikling i flere år, og som nu ser ud til at være klar til lancering.

ARTIKLEN FORTSÆTTER EFTER ANNONCEN

 

Der har tidligere været vedholdende rygter om, at Apple også arbejder på en funktion der kan måle blodsukkerniveau, hvilket ville være en gamechanger for folk med sukkersyge – men det er altså, ifølge de nyeste rygter, stadig ikke på tapetet i denne ombæring. Der er dog en forventning om, at det skulle dukke op enten i 2026 eller 2027.

Send beskeder overalt

En anden nyhed er, at Apple Watch Ultra 3 bliver det første Apple Watch med mulighed for satellitbaseret beskedkommunikation. Brugeren vil kunne sende tekstbeskeder via Globalstars satellitnetværk, selv når der ikke er mobil- eller Wi-Fi-dækning. Funktionen er særligt relevant for brugere, der bevæger sig uden for normal dækning, som ved vandring eller ekspeditioner.

Endelig får uret 5G-forbindelse i form af RedCap-teknologi. Det er en strømbesparende version af 5G, som ikke når samme høje hastigheder som på iPhone, men som giver hurtigere forbindelser end 4G uden at dræne batteriet.

Bedre skærm og højere hastighed

Udover disse tre hovedpunkter forventes Apple Watch Ultra 3 også at få en ny chip og muligvis en opdateret OLED-skærm, som minimum svarende til den kommende Apple Watch Series 10.

ARTIKLEN FORTSÆTTER EFTER ANNONCEN

 

Andre detaljer er endnu ikke lækket, men Apple ventes at afsløre uret i forbindelse med den årlige efterårspræsentation i september.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.