B&O har aldrig været bange for at lege med formerne. Tværtimod. Den nye Struer-højttaler, Beolab 8, ligner da heller ikke den gængse hifi-højttaler. Til gengæld er den som sædvanlig fyldt med interessante teknologiske løsninger.
Ved at bruge ultra-wideband teknologi gør Beolab 8 eksempelvis mere, end blot at tilpasse sig det rum, den er placeret i. Den kan også dirigere det akustiske sweet-spot baseret på telefonplacering via Bang & Olufsen-app’en.
Med adaptive tuning tilpasser højttaleren sin egen konfiguration ved at bruge sensorer til at registrere frontcoveret og finjustere lyden. Dette er muligt via små sensorer i højttaleren og magneter i coveret, som gør det muligt for højttaleren at registrere typen af cover og automatisk anvende passende tuning.
Artiklen fortsætter efter annoncen


