B&O fejrer sit 100-års jubilæum med en soundbar, der er alt andet end diskret. Den nye Beosound Premiere er tænkt som et skulpturelt midtpunkt i stuen – og som en lydmæssig kæberasler, der skal forvandle tv’et til et biografrum med tredimensionel lyd, der folder sig ud hele vejen omkring lytteren.
Beosound Premiere indeholder ti højttalerenheder med en dedikeret, opadrettet diskant i midten, som tilføjer højde og dimension til lydbilledet. Sammen med B&O’s nye Wide Stage Technology skaber den en illusion af, at lyden kommer fra vægge og lofter, snarere end fra en enkelt kasse under skærmen. Resultatet er ifølge Bang & Olufsen et lydbillede, der føles langt større end soundbaren selv – med krystalklar dialog og dyb, præcis bas.
– Beosound Premiere omdefinerer kategorien ved at forvandle lyd til en følelsesmæssig oplevelse, siger B&O’s direktør Kristian Teär i forbindelse med lanceringen.
Artiklen fortsætter efter annoncen



